Nyt forslag fra Europa-Kommissionen

– Notat om Kommissionens begrundelse for overholdelse af nærheds- og proportionalitetsprincipperne 

05/03/2024

EU-Kommissionen fremlægger ny strategi for at styrke forsvarsindustrien

Europa-Kommissionen har fremsat en strategi for at styrke den europæiske forsvarsindustri som reaktion på geopolitiske udfordringer, især Ruslands krig mod Ukraine. Hovedinitiativet er Programmet for den Europæiske Forsvarsindustri (EDIP), som vil mobilisere 1,5 mia. EUR mellem 2025 og 2027 for at styrke industrien. Strategien sigter mod at sikre forsyningssikkerhed, fremme investeringer og øge samarbejdet på tværs af medlemsstaterne samt styrke samarbejdet med partnere som NATO og Ukraine. Forslaget markerer et vigtigt skridt for EU’s forsvarskapacitet og sikkerhed.

Titel: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP”) og en ramme for foranstaltninger til sikring af af rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter

COM(2024)151 – 2024/0061(COD) – 7340/24 af 05/03/2024
Retsgrundlag: Artikel 173 TEUF, artikel 114 TEUF, artikel 212 TEUF, artikel 322 TEUF
Politikområde(r): Det indre marked ; Erhvervs- og industripolitik ; Økonomi og finans ; EU’s budget ; Sikkerhed og forsvar ; Udenrigspolitik og internationalt samarbejde

Kommissionens begrundelse for fremsættelse af forslaget:
Europa-Kommissionen fremsætter forslaget som en direkte respons på den stigende geopolitiske ustabilitet, markeret ved Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Dette har understreget behovet for en stærk og parat europæisk forsvarsindustri. Forslaget sigter mod at styrke forsvarsindustriens konkurrenceevne og sikre en rettidig tilgængelighed af forsvarsprodukter, hvilket er afgørende for medlemsstaternes og EU’s sikkerhed.

Overholdelse af nærhedsprincippet:
Forslaget overholder nærhedsprincippet ved at understøtte medlemsstaternes forsvarsbehov på en måde, der ikke overstiger, hvad der er nødvendigt for at opnå målene. Det bygger på eksisterende EU-initiativer som PESCO og CARD, sikrer medlemsstaternes deltagelse og respekterer deres kompetencer inden for forsvarsområdet, samtidig med at det fremmer samarbejde og udnyttelse af synergi på EU-plan.

Overholdelse af proportionalitetsprincippet:
Forslaget overholder proportionalitetsprincippet ved nøje at balancere målene med de midler, der er taget i brug. Det foreslåede program (EDIP) og tilhørende foranstaltninger er designet til at støtte forsvarsindustrien på en måde, der er direkte proportionel med de identificerede udfordringer og muligheder, uden at gå ud over hvad der er nødvendigt for at opnå en forbedret forsvarsparathed i EU.

Valg af retsgrundlag:
Kommissionens valg af retsgrundlag er baseret på EU-traktaternes bestemmelser, som tillader EU at træffe foranstaltninger til at støtte medlemsstaternes samarbejde inden for forsvarsindustrien. Dette understøttes af behovet for en koordineret indsats på EU-niveau for at styrke forsvarsindustriens parathed og konkurrenceevne.

Valg af retsakt:
Valget af retsakt reflekterer behovet for en stærk og sammenhængende ramme til at støtte den europæiske forsvarsindustri. Det foreslåede program (EDIP) og den ledsagende retlige ramme er designet til at facilitere samarbejde mellem medlemsstaterne, styrke forsyningssikkerheden og støtte industriel innovation og kapacitetsudvikling inden for forsvarssektoren.

Resultatet af konsekvensanalysen:
Konsekvensanalysen fremhæver, at uden stærk EU-støtte og koordinering risikerer den europæiske forsvarsindustri at blive fragmenteret og ineffektiv, hvilket svækker medlemsstaternes og EU’s samlede forsvarsevne. Hovedkonklusionerne peger på betydningen af at øge investeringerne, fremme samarbejde og sikre en rettidig tilgængelighed af forsvarsprodukter for at styrke EU’s strategiske autonomi og sikkerhed.

Konsekvenser ved ikke at vedtage forslaget:
Hvis forslaget ikke vedtages, vil det sandsynligvis føre til yderligere fragmentering af den europæiske forsvarsindustri, forsinkelser i levering af nødvendigt forsvarsmateriel til medlemsstaterne og en svækkelse af EU’s evne til at reagere på sikkerhedstrusler. Dette kan underminere medlemsstaternes og EU’s forsvarskapacitet og strategiske autonomi, hvilket i sidste ende kan have alvorlige konsekvenser for EU-borgernes sikkerhed. 

EU-Spektator.dk (C) 2024