Hvad er EU-formandskabet?
EU’s medlemslandene leder på skift møderne i EU’s Ministerråd. Formandskabet varer i seks måneder ad gangen. I denne periode har det land, der har formandskabet, ansvar for at planlægge og lede Ministerrådets møder, forhandle fælles aftaler og sikre, at arbejdet i Rådet forløber effektivt.
Formandskabet arbejder tæt sammen med Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet og fungerer som en vigtig brobygger mellem medlemslandene. Det skal sikre, at alle lande høres, og at der skabes enighed om fælles løsninger.
Formålet med EU-formandskabet er at sikre sammenhæng og fremdrift i EU’s arbejde. Det land, der har formandskabet, vælger ofte nogle særlige prioriteter, som det ønsker at fremhæve i sin periode, afhængigt af EU’s aktuelle udfordringer og muligheder.
Selvom formandskabet ikke har juridisk magt til at træffe beslutninger på vegne af de øvrige medlemslande, spiller det en central rolle i at koordinere forhandlinger, sikre kompromiser og drive EU’s politiske dagsorden fremad. Formandskabet har derfor stor betydning for samarbejdet og udviklingen i Unionen.
Danmark varetager formandskabet for EU i andet halvår 2025.