Link til Europaudvalgets dagsorden
Punkt 1. Deltagelse i Følgegruppen for JPSG-mødet den 23.-24. februar 2025
Lukket punkt
Punkt 2. Meddelelser fra formanden
Lukket punkt
Punkt 3. Samråd med erhvervsministeren vedr. samrådsspørgsmål C og D om komitésag om told på elbiler
Lukket punkt
Punkt 4. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - beskæftigelse) den 2. december 2024
1. Direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold (”praktikdirektivet”)
- Generel indstilling
COM(2024) 132
Det sker på mødet:
Rådet arbejder fortsat på kompromisser omkring forslaget til en styrket kvalitetsramme for praktikforløb. Det ungarske formandskab har foreslået ændringer, der blandt andet præciserer omfanget af praktikker, som forslaget dækker, og hvordan løn, aftaler og supervision skal håndteres. Der er generel støtte til initiativets mål om at forbedre praktikforløb i EU, men der er også fortsat behov for tekniske drøftelser for at sikre sammenhæng med det tilknyttede direktiv om praktikvilkår.
2. Det Europæiske Semester 2025
- Politisk drøftelse/Præsentation ved komitéformænd/Godkendelse/Vedtagelse
Det sker på mødet:
Rådet har evalueret den pilotbaserede implementering af Social Convergence Framework i 2024. Der er generel støtte til rammeværkets mål om at overvåge og fremme social konvergens i EU, men medlemsstaterne er delte i deres vurdering af værdien af rammeværket. Nogle lande ser potentiale for bedre identificering af sociale risici og forbedret politisk vejledning, mens andre rejser tvivl om rammeværkets merværdi sammenlignet med tidligere praksis. Under drøftelserne vil der være fokus på balancen mellem det analytiske udbytte og den administrative byrde, især for de syv medlemslande, der blev udpeget i anden fase. Der er også et ønske om tidligere offentliggørelse af analyser og styrket dialog for at forbedre processen fremadrettet.
3. Politisk drøftelse om løsninger på demografiske udfordringer: støtte til forældre og forløsning af potentialet i unge og ældre generationer
- Politisk drøftelse
Dagsordenspunktet forelægges ikke mundtligt.
Det sker på mødet:
Der vil være en drøftelse om løsninger på de demografiske udfordringer i EU. Det ungarske formandskab fremhæver behovet for støtte til forældre og bedre udnyttelse af potentialet hos unge og ældre generationer. Der ventes bred opbakning blandt medlemslandene til drøftelsen, med fokus på solidaritet mellem generationerne og en styrkelse balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
Regeringen kan generelt støtte ambitionen om at se på løsninger på de demografiske udfordringer, der øger inddragelsen af flere forskellige generationer. Regeringen vil dog i drøftelsen slå fast, at dette fortsat skal ske på frivillig basis og tage udgangspunkt i ligestilling og lige muligheder, herunder for deltagelse på arbejdsmarkedet, for kvinder og mænd.
4. Rådshenstilling om en styrket kvalitetsramme for praktikophold
- Fremskridtsrapport
COM(2024) 0133
Det sker på mødet:
Under det ungarske formandskab er der gjort fremskridt i forhandlingerne om et forstærket kvalitetsramme for praktikophold, som skal forbedre læringsindhold og arbejdsforhold. Initiativet er generelt velkomment, men der er uenigheder om nøgleelementer, såsom definitionen af løn, skriftlige aftaler og mentorordninger. Mange delegationer støtter en bredere anvendelse af rammeværket, men nogle lande efterspørger snævrere rammer for at undgå overlap med andre regler.
Praktiske ændringer, som udelukkelsen af lærepladser og praktikforløb, der indgår i uddannelsesforløb, er blevet accepteret af de fleste. Diskussionerne fortsætter dog især om nødvendigheden af tæt kobling mellem denne henstilling og direktivforslaget om praktikophold. Forhandlingerne viser klare forskelle i prioriteterne blandt medlemsstaterne, som bl.a. går på større fleksibilitet og forbedrede kvalitetsstandarder.
5. Rådskonklusioner om mangel på arbejdskraft og færdigheder i EU: mobilisering af uudnyttet arbejdskraftpotentiale i EU
- Godkendelse
Det sker på mødet:
Rådet arbejder på at vedtage konklusioner om at tackle arbejds- og kompetencemangel i EU. Fokus er på at mobilisere uudnyttet arbejdskraft og støtte opkvalificering, livslang læring og social inklusion. Medlemsstaterne støtter overordnet initiativet, men prioriterer forskellige aspekter som ligestilling, ældre arbejdstageres deltagelse og integration af personer med migrantbaggrund. Enigheden er især udfordret af variationer i nationale strategier og arbejdsmarkedsmodeller.
Vigtige positioner omfatter støtte til kvinder og marginaliserede grupper, bedre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og styrkelse af social dialog. Der er også opmærksomhed på teknologisk forandring og grøn omstilling, hvor nye kompetencer og arbejdsformer spiller en central rolle. Diskussionerne peger på behovet for sammenhængende politikker og forbedret datagrundlag for at sikre, at arbejdsmarkedsinitiativer matcher fremtidens behov.
6. Rådskonklusioner om social inklusion af personer med handicap gennem beskæftigelse, rimelig tilpasning og rehabilitering
- Godkendelse
Dagsordenspunktet forelægges ikke mundtligt.
Det sker på mødet:
Rådet forhandler om udkast til konklusioner, der skal styrke social inklusion for personer med handicap gennem beskæftigelse, rimelig tilpasning og rehabilitering. Debatten fokuserer på, hvordan man bedst reducerer beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap, samtidig med at nationale tilgange respekteres. Flere medlemsstater lægger vægt på behovet for klare retningslinjer og økonomisk støtte til arbejdsgivere for at sikre inkluderende arbejdspladser. Der er bred enighed om vigtigheden af rehabiliteringstjenester, der letter overgangen til det åbne arbejdsmarked, men der er forskellige syn på EU's rolle i at sikre harmonisering og opfølgning på implementeringen.
7. Rådskonklusioner om at forbedre adgang til services for at reducere territorielle uligheder for at promovere social inklusion
- Godkendelse
Dagsordenspunktet forelægges ikke mundtligt.
Det sker på mødet:
Rådet fremhæver nødvendigheden af at styrke indsatsen for social inklusion i EU med særligt fokus på marginaliserede grupper, herunder romaer. Udkastet til konklusioner opfordrer medlemslandene til at udvikle strategier, der forbedrer vilkårene i udsatte byområder og landdistrikter. Indsatserne skal sikre lige adgang til sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelse, understøttet af EU-midler som ESF+. Samtidig lægges der vægt på digital inklusion, lokalt samarbejde og overvågning af resultater for at skabe balance i territoriale uligheder og fremme lighed på tværs af Europa.
8. Rådskonklusioner om sikring af balance mellem arbejdsliv og privatliv og ligestilling mellem kønnene for alle generationer i forbindelse med demografiske udfordringer
- Godkendelse
Dagsordenspunktet forelægges ikke mundtligt.
Det sker på mødet:
På rådsmødet lægges der op til godkendelse af rådskonklusioner, der fokuserer på balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt ligestilling mellem kønnene i lyset af EU’s demografiske udfordringer. Forslaget ventes at modtage bred opbakning fra medlemslandene.
Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på at styrke balancen mellem arbejdsliv og privatliv og ligestilling mellem kønnene i Kommissionens og medlemslandenes indsatser. Som følge heraf kan regeringen støtte rådskonklusionerne.
9. Rådskonklusioner om styrkelse af kvinder og pigers mentale helbred ved at fremme ligestilling
- Godkendelse
Dagsordenspunktet forelægges ikke mundtligt.
Det sker på mødet:
Rådet forventes at godkende konklusioner om styrkelse af kvinder og pigers mentale helbred ved at fremme ligestilling. Medlemslandene ventes at udvise bred opbakning til konklusionerne, der opfordrer til en fælles indsats mod kønsbaseret vold, diskrimination og stigma, og som samtidig fremhæver vigtigheden af positive rollemodeller og tryghed i den digitale sfære.
Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på at styrke kvinder og pigers mentale helbred og ligestilling i Kommissionens og medlemslandenes indsatser. Som følge heraf kan regeringen støtte rådskonklusionerne.
Samlenotater vedr. rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - beskæftigelse)
Beskæftigelsesdelen
https://www.eu.dk/samling/20241/raadsmoede/584694/bilag/5/2941279.pdf
Punkt 3 – forelægges ikke mundtligt
https://www.eu.dk/samling/20241/raadsmoede/584694/bilag/3/2940954.pdf
Punkt 7 – forelægges ikke mundtligt
https://www.eu.dk/samling/20241/raadsmoede/584694/bilag/4/2941071.pdf
Punkt 8 og 9 – forelægges ikke mundtligt
https://www.eu.dk/samling/20241/raadsmoede/584694/bilag/2/2940923.pdf
10. Eventuelt
11. Siden sidst
a. Dansk eventuelt-punkt om non-paper om fri og fair bevægelighed
b. Forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger (”forordning 883”)
COM(2016) 815
Punkterne 1, 4, 5, 6 og 10 er Beskæftigelsesministeriets ressort. Punkt 2 er delt ressort mellem Beskæftigelsesministeriet og Social- og Boligministeriet. Punkt 3 er Ældreministeriets ressort. Punkt 7 er Social- og Boligministeriets ressort. Punkterne 8 og 9 er Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort.
FO Punkt 5. Civilretligt ansvar uden for kontraktforhold til kunstig intelligens (direktivet om AI-ansvar)
Punktet forelægges til forhandlingsoplæg
Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilpasning af reglerne om civilretligt ansvar uden for kontraktforhold til kunstig intelligens (Direktivet om AI-ansvar) - Nyt forhandlingsoplæg Forelæggelse ved digitaliseringsministeren
COM(2022) 496
Regeringens samlenotat:
https://www.eu.dk/samling/20241/kommissionsforslag/KOM(2022)0496/bilag/2/2940391.pdf
Egne notater:
Regeringens forhandlingsoplæg d. 29/11/2024
https://www.eu-spektator.dk/note-ai-ansvar-com2022496-2022-0303cod-fo-29-11-2024/
Gennemgang af forslaget med Kommissionens begrundelse
https://www.eu-spektator.dk/note-ia-ansvar-kommissionens-forslag-com2022496-2022-0303cod/
6. Det europæiske semester 2025: prioriteter vedrørende beskæftigelse og socialpolitik
Regeringens samlenotat:
https://www.eu.dk/samling/20241/raadsmoede/584685/bilag/2/2940935.pdf
1. Rådskonklusioner om det fremtidige mandat for EU’s agentur for cybersikkerhed
- Godkendelse
Det sker på mødet:
Rådet godkender konklusioner om EU’s Agentur for Cybersikkerhed (ENISA). Formålet er at fastlægge Rådets vision for ENISA’s fremtidige mandat og strategiske retning i forbindelse med den igangværende evaluering af Cybersikkerhedsforordningen.
Regeringen imødeser en drøftelse af behovet for at styrke EU’s cybersikkerhedskapacitet til sikring af EU mod fremtidens cybersikkerhedstrusler. Regeringen anerkender ENISA’s rolle i at støtte medlemsstaterne med implementering af cybersikkerhedslovgivning og operationelt samarbejde samt bidrage til situationsbevidsthed. Regeringen støtter, at Kommissionen udnytter evalueringen af Cybersikkerhedsforordningen til at optimere EU's cyberøkosystem og sikre effektive samarbejder og ressourceudnyttelse.
2. Rådskonklusioner om fremtidens telekommunikation baseret på Kommissionens hvidbog ”Hvordan håndteres Europas behov for digital infrastruktur?”
- Godkendelse
Det sker på mødet:
Rådet forventes at godkende af konklusioner, som understreger behovet for en stærk digital infrastruktur, der kan fremme investeringer, innovation og sikkerhed. Målet er at styrke Europas konkurrenceevne og robusthed, samtidig med at der skabes en grøn og bæredygtig digital fremtid.
Regeringen finder det vigtigt at styrke Europas digitale infrastruktur og anser det som afgørende, at Europas digitale infrastruktur er robust, sikker og bæredygtig for at imødekomme fremtidige behov og udfordringer. Det er centralt, at infrastrukturen er tilgængelig for alle samfundsgrupper, og at der sikres adgang til høj kvalitet i både land og by.
Investeringer skal primært være markedsbaserede og finansieres af private midler. Dette bidrager til at bevare markedsdynamikken og fremmer en sund konkurrence, som regeringen ser som essentiel for en velfungerende telesektor. En teknologineutral og konkurrencebaseret tilgang skaber incitament for både små og store aktører til at innovere og investere.
3. Politisk drøftelse af det digitale politikprogram
- Politisk drøftelse
Det sker på mødet:
På rådsmødet drøftes det digitale politikprogram for 2030, herunder EU-Kommissionens seneste statusrapport og forberedelsen af midtvejsevalueringen, der skal gennemføres inden juni 2026. Fokus er på, hvordan EU kan nå de fastsatte mål, sikre innovation og konkurrenceevne samt integrere bæredygtighed i den digitale omstilling.
Regeringen arbejder for at styrke EU’s digitale konkurrenceevne for at sikre innovationsfremmende rammevilkår, der fremmer investeringer i udvikling og anvendelse af ny teknologi både i virksomheder og i det offentlige. Det er herunder vigtigt at understøtte udviklingen og udrulningen af digitale nøgleteknologier samt at fremme en velfungerende og sammenhængende digital økonomi i EU. Regeringen lægger vægt på, at målsætningerne i det digitale politikprogram er resultatbaserede, fremtidssikrede og skaber reel værdi for borgere og virksomheder, samtidig med at der sikres nationalt politisk råderum og fleksibilitet i indfrielsen af målene.
4. Eventuelt
5. Siden sidst
Dagsordenspunkt 1 hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs ressort. Dagsordenspunkterne 2 og 3 hører under Digitaliseringsministeriets ressort.
Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik og forbrugerbeskyttelse) den 3. december 2024
FORELÆGGES IKKE:
1. (Lægemiddelpakken)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en EU-kodeks for humanmedicinske lægemidler, COM(2023)192, endelig, og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af EU-procedurer for godkendelse og overvågning af humanmedicinske lægemidler og om fastsættelse af regler for Det Europæiske Lægemiddelagentur,
COM(2023)193, endelig
- Fremskridtsrapport
Det sker på mødet:
Medlemslandene støtter modernisering af lægemiddellovgivningen, men er uenige på flere punkter. Danmark og ligesindede ønsker at bevare de nuværende databeskyttelsesperioder, mens andre lande ser en kortere periode som en løsning på forsyningsproblemer. Der er også uenighed om reduktion af markedseksklusivitet for lægemidler til sjældne sygdomme og Kommissionens rolle i forsyningssikkerhed. De fleste anerkender behovet for at bekæmpe antibiotikaresistens, men mange foretrækker direkte finansielle incitamenter frem for den foreslåede eksklusivitetsvoucher.
Regeringen støtter de overordnede formål med forslaget og finder det væsentligt, at lægemiddellovgivningen fortsat understøtter godkendelse af sikre og effektive lægemidler af høj kvalitet. Regeringen ønsker at styrke forsyningssikkerheden og adgangen til lægemidler, samtidig med at sikre attraktive rammer for forskning, udvikling og produktion i EU.
Regeringen støtter tiltag, der begrænser negative miljømæssige konsekvenser og bekæmper antibiotikaresistens, men afviser reduktion af regulatoriske beskyttelsesperioder, da dette kan svække incitamentet til udvikling af nye lægemidler. Regeringen arbejder for en balance mellem overkommelige priser, styrket konkurrence og forsyningssikkerhed på lægemiddelområdet.
2. Den Europæiske Sundhedsunion i lyset af Draghi-rapporten
- Udveksling af synspunkter, politisk drøftelse.
Det sker på mødet:
Rådet vil drøfte Draghi-rapportens betydning for sundhedsunionen med særligt fokus på medicinalsektoren. Rapporten fremhæver behovet for at styrke EU’s konkurrenceevne gennem enkle og gennemskuelige regler, øget støtte til kliniske forsøg og strategiske investeringer i forskning og innovation.
Regeringen er positivt indstillet over for, at rapportens betydning for sundhedsområdet drøftes på rådsmødet. Regeringen er samtidig positiv over for, at rapportens indhold om lægemiddelindustrien sætter fokus på behov for enkle og gennemskuelige regler for at bevare og tiltrække investeringer til EU, og derudover fokus på rammevilkår for de tidlige led i innovationskæden, nemlig forskning og udvikling.
3. Rådets henstilling om røg- og aerosolfrie miljøer
(Retsgrundlag foreslået af Kommissionen: artikel 168, stk. 6, i TEUF)
- Vedtagelse
Det sker på mødet:
Det ungarske formandskab søger vedtagelse af en opdateret rådshenstilling om røg- og aerosolfrie miljøer den 3. december 2024. Fokus er på at beskytte børn og unge mod de skadelige effekter af passiv rygning og aerosoler, især fra nye tobaks- og nikotinprodukter som elektroniske cigaretter og opvarmede tobaksvarer. Henstillingen opfordrer til at udvide røgfrie miljøer til flere udendørsarealer, hvor børn færdes.
Regeringen kan overordnet støtte rådshenstillingen. Det fremgår af den politiske aftale om forebyggelsesplanen målrettet børn og unge, at Danmark skal spille en aktiv rolle i udformningen af tobaks- og nikotinlovgivning i EU for at sikre et højt beskyttelsesniveau af folkesundheden, særligt blandt børn og unge. Danmark har arbejdet aktivt for at sikre en stærk kobling til revisionen af tobaksvaredirektivet i rådshenstillingen.
4. Rådskonklusioner om forbedring af kardiovaskulær sundhed i EU
- Goekendelse
Det sker på mødet:
Rådet arbejder mod vedtagelsen af konklusioner om kardiovaskulær sundhed, som skal forbedre forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme i hele EU. Der er bred opbakning blandt medlemslandene til at styrke samarbejdet uden at berøre national kompetence. Fokus er på at mindske uligheder og øge brugen af sundhedsinnovation.
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne om kardiovaskulær sundhed. Det har under forhandlingerne været vigtigt for regeringen, at der har været fokus på forebyggelse – konkret vedrørende forhold til brugen af tobak og nikotin. Derudover har det under forhandlingerne været vigtigt for regeringen, at konklusionerne sætter fokus på ulighed. Ulighedsproblematikken slår specielt ud i forhold til tobak, overvægt, alkoholmisbrug og kostvaner.
5. Rådskonklusioner om styrkelse af organdonation og transplantation
- Godkendelse
Det sker på mødet:
Der forventes bred opbakning til konklusionerne om styrkelse af organdonation og transplantation. Medlemsstaterne er enige om nødvendigheden af øget samarbejde og bedre kapaciteter på området for at imødekomme det stigende behov, som især skyldes en aldrende befolkning og udbredelsen af ikke-smitsomme sygdomme. Konklusionerne understøttes som led i en bredere EU-strategi for sundhedsfremme og forebyggelse.
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne. Det er vigtigt og rettidigt at håndtere behovet for øget samarbejde for at imødegå, at behovet for organdonation og transplantation vokser i hele EU, hvor ikke-smitsomme sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og nyresvigt lægger et stort pres på sundhedsvæsnet. Et pres, som yderligere forstærkes af udviklingen i antallet af ældre i befolkningen. Det vurderes, at rådskonklusionerne ligger i forlængelse af danske tiltag for at styrke organdonationsområdet.
6. Det europæiske semester 2025: prioriteter vedrørende beskæftigelse og socialpolitik
Orienterende debat
Sagen kort:
Forhandlingerne om prioriteter i beskæftigelses- og socialpolitikken under det europæiske semester 2025 fokuserer på udfordringer som demografiske forandringer, arbejdsmarkedsændringer og grøn omstilling. Medlemslandene drøfter, hvordan den sociale dimension kan styrkes gennem fremtidige EU-initiativer, herunder handlingsplanen for den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder.
Diskussionerne omfatter også Social Convergence Framework (SCF), der blev testet i 2024. Pilotfasen har afdækket både fordele og udfordringer, og ministrene skal vurdere rammeværkets videreførelse og forbedringspotentiale. Mens nogle medlemslande ser værdi i at styrke overvågningen af social konvergens, er andre bekymrede for administrative byrder og SCF’s effekt i praksis.
a) Vurdering af rammen for social konvergens som gennemført på pilotbasis i det europæiske semester 2024
Forelæggelse ved formændene for Beskæftigelsesudvalget og for Udv. for Social Beskyttelse
Det sker på mødet:
Pilotfasen for det nye Social Convergence Framework (SCF), implementeret i 2024 som led i det europæiske semester, har skabt både potentiale og udfordringer. SCF er designet til at identificere risici for social konvergens og understøtte gennemførelsen af principperne i den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder. Den første totrinsanalyse fremhævede syv medlemsstater med potentielle sociale udfordringer, men metoden møder blandede vurderinger blandt medlemslandene.
Forhandlingssituationen er præget af uenigheder om SCF’s værdi og administrative byrder. Nogle lande anerkender værktøjets potentiale til at adressere sociale skævheder, mens andre stiller spørgsmål ved dets merværdi og effekt sammenlignet med tidligere praksis. Diskussioner i Rådet kredser om nødvendige metodiske forbedringer og en mulig udvidelse af SCF’s anvendelse i fremtidige semesteranalyser.
b) EMCO's gennemgang af gennemførelsen af henstillingen om individuelle læringskonti: nøglebudskaber
Godkendelse 15564/24 , 15564/24 ADD 1
Det sker på mødet:
Der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne i gennemførelsen af EU's anbefaling om individuelle læringskonti (ILA). Kun 14 af 27 lande har etableret eller planlægger ILA-systemer, der fremmer voksnes adgang til livslang læring og opkvalificering. Universelle rettigheder og overførsel af træningsrettigheder er kun delvist implementeret, og finansieringen afhænger primært af EU-midler.
Forhandlingssituationen afspejler medlemsstaternes forskellige tilgange. Nogle ser ILA som et redskab til reformer, mens andre stadig planlægger. Drøftelserne fokuserer på bæredygtig finansiering, integration af støtteforanstaltninger og bedre monitorering for at sikre effektivitet og langsigtet succes.
Note
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilpasning af reglerne om civilretligt ansvar uden for kontraktforhold til kunstig intelligens
(direktivet om AI-ansvar)
Formål og indhold
Forslaget til direktivet om civilretligt ansvar for kunstig intelligens har til formål at harmonisere reglerne og øge retssikkerheden i EU. Det fokuserer på at løse udfordringer, som AI’s kompleksitet og uigennemsigtighed skaber for de eksisterende nationale regler. Målet er at sikre ofre for AI-relaterede skader samme beskyttelse som i tilfælde uden AI og at reducere juridiske hindringer for virksomheder.
Direktivet introducerer lempelser af bevisbyrden gennem afkræftelige formodninger og giver domstole mulighed for at kræve fremlæggelse af relevante beviser, særligt for højrisiko-AI-systemer. Det omfatter desuden beskyttelse af handelshemmeligheder og anvender en proportional tilgang for at undgå unødvendige byrder.
Direktivet er koordineret med gældende EU-lovgivning, som AI-forordningen og produktansvarsdirektivet, for at sikre en sammenhængende regulering, der både beskytter borgerne og understøtter virksomhedernes muligheder på det indre marked.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter formålet med direktivet om at fastlægge harmoniserede regler for civilretligt ansvar for skader forårsaget af kunstig intelligens. Samtidig forholder regeringen sig skeptisk over for forslagets nuværende udformning, da det risikerer at skabe barrierer for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i Danmark og Europa. Regeringen mener, at direktivet bør begrænses til højrisikoanvendelser som defineret i kunstig intelligens-forordningen og finde den rette balance, hvor risici adresseres, samtidig med at teknologien kan udvikles og anvendes.
Regeringen finder det centralt, at der opnås en klar og operationel lovgivningsramme, som sikrer borgernes og forbrugernes tillid uden unødigt at hæmme innovationsevnen eller forringe konkurrenceevnen. Desuden er det vigtigt at sikre det bedst mulige samspil mellem produktansvarsreglerne og nationale erstatningsansvarsmæssige rammer.
Regeringen fremhæver, at direktivet skal respektere kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne, herunder inden for national sikkerhed. Samtidig skal effekterne af direktivet stå mål med de administrative og økonomiske konsekvenser, det medfører.
Regeringen mener, at direktivet om ansvar for kunstig intelligens (AILD) kun bør omfatte højrisiko AI-systemer for at fastholde den risikobaserede tilgang fra AI-forordningen og undgå overlap med produktansvarsdirektivet. Regeringen advarer mod en bredere anvendelse af bevisbyrdereglerne og afkræftelig formodning, da dette kan pålægge leverandører af lavrisiko AI-systemer unødige krav, hvilket hæmmer innovation og øger omkostningerne. Samtidig understreger regeringen behovet for, at regler om adgang til handelshemmeligheder er i overensstemmelse med handelshemmelighedsdirektivet. Dansk ret giver allerede mulighed for bevisindsamling uden en forudgående retssag, hvilket kan støtte ofre for skader.
Forhandlingssituationen i Rådet:
Forhandlingssituationen i Rådet er præget af begrænset fremskridt. De seneste formandskaber har ikke prioriteret forslaget højt, og der har været få drøftelser af forslaget i Rådet.
En overordnet opbakning til formålet om at sikre samme beskyttelsesniveau for ofre for skader forårsaget af kunstige intelligens-systemer som for andre produkter og teknologier kan forventes blandt medlemslandene. Dog har forslaget ikke ført til omfattende drøftelser, da medlemsstaterne har afventet afslutningen af forhandlingerne om kunstig intelligens-forordningen og det reviderede produktansvarsdirektiv, som kan overlappe med direktivforslaget.
En mindre gruppe lande har udtrykt bekymringer over potentielle overlap og peger på behovet for at undgå sådanne konflikter. Samtidig har en større gruppe lande været skeptiske over for forslaget, særligt i forhold til, hvordan det harmonerer med eksisterende erstatningsregler og produktansvarsdirektivet. Derudover fremføres bekymringer om, at forslaget ikke følger den risikobaserede tilgang, som kunstig intelligens-forordningen bygger på.
Generelt er der en forsigtig tilgang til drøftelserne, og medlemslandene har endnu ikke etableret en konsensus om den videre retning for direktivforslaget.
På den baggrund udarbejdede det ungarske formandskab et diskussionspapir forud for drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe ”Gruppen vedrørende Civilretlige Spørgsmål” den 11/11/2024. Diskussionspapiret fokuserer specifikt på artikel 3 og 4 i forslaget.
Artikel 3 omhandler ofres adgang til beviser og identificering af ansvarlige parter i AI-relaterede skader. Drøftelserne vurderer, om reglerne bør harmoniseres med produktansvarsdirektivet, og hvordan handelshemmeligheder bedst kan beskyttes.
Artikel 4 vedrører formodningen om årsagssammenhæng ved fejl. Formandskabet foreslår forenklinger, herunder fjernelse af visse betingelser og større fleksibilitet for medlemsstater, for at lette implementeringen.
Det fremgår af regeringens besvarelse af diskussionspapiret, at kun bør omfatte højrisiko AI-systemer for at fastholde den risikobaserede tilgang fra AI-forordningen og undgå overlap med produktansvarsdirektivet. Regeringen advarer mod en bredere anvendelse af bevisbyrdereglerne og afkræftelig formodning, da dette kan pålægge leverandører af lavrisiko AI-systemer unødige krav, hvilket hæmmer innovation og øger omkostningerne. Samtidig understreger regeringen behovet for, at regler om adgang til handelshemmeligheder er i overensstemmelse med handelshemmelighedsdirektivet. Dansk ret giver allerede mulighed for bevisindsamling uden en forudgående retssag, hvilket kan støtte ofre for skader.
Kilder:
- Europa-Kommissionens forslag af 28/09/2022
- Formandskabets diskussionspapir, 14572/24 af 25/10/2024
- Note fra Rådets Generalsekretariat med landenes kommentarer, 14641/1/24 af 30/10/2024
- Digitaliseringsministeriets samlenotat af 20/12 2024
NS – 21/11 2024