Rådsmøde (økonomi og finans) den 21. januar 2025

Rådets Generalsekretariat : Udkast til dagsorden af 6. januar 2025

Økonomiministeriets samlenotat af 9/1 2025 Link

1. Formandskabets arbejdsprogram

– Forelæggelse ved formandskabet. Udveksling af synspunkter

Det sker på rådsmødet:
Det polske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på ECOFIN-området. Det polske formandskab vil overordnet fokusere på 1) håndtering af EU’s nuværende udfordringer, herunder konkurrenceevne og finansiering af forsvar og sikkerhed i EU og Ukraine, 2) det økonomisk-politiske område, herunder implementering af EU’s finanspolitiske regler, 3) forslag på det finansielle område, 4) forslag på skatteområdet (både direkte og indirekte skatter, 5) reform af toldunionen og 6) EU-budgettet.

Regeringens generelle holdning:
Fra dansk side kan man tilslutte sig en generel støtte til det polske formandskabs arbejdsprogram og prioriter for ECOFIN. Derudover vil den danske holdning til de enkelte sager bliver fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Sikring af et globalt konkurrencedygtigt erhvervsklima i Europa – forenkling, oprydning og reduktion af regelbyrden
– Orienterende debat, 5182/25

Det sker på rådsmødet:
ECOFIN skal drøfte, hvordan rammerne for europæiske virksomheder kan forbedres gennem regelforenkling (simplificering), oprydning og byrdereduktioner, og dermed gøre de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige. Ministrene vil blive opfordret til at give input til Kommissionen om dens planlagte forslag til en “Omnibusforordning” (forventes fremlagt d. 26/2 2025), der har til formål at strømline og reducere de administrative byrder for virksomheder.

Regeringens generelle holdning:
Det er en topprioritet for regeringen at gøre det mindre bøvlet at drive virksomhed i Danmark og i EU. Regeringen arbejder derfor også for, at lovgivning fra EU skal være letforståelig og ligetil at håndtere og implementere for både virksomheder og myndigheder i EU-landene samt at omkostninger og byrder fra eksisterende og ny EU-lovgivning nedbringes. Derudover er det også en national prioritet at undgå utilsigtet overimplementering af EU-regler.
Når det kommer til ny lovgivning, er det derfor også en prioritet for regeringen, at økonomiske konsekvensvurderinger af ny EU-lovgivning i højere grad bidrager til at skabe et bedre grundlag for prioritering af lovgivning samt bidrager til at mindske omkostninger for myndigheder og erhvervslivet, herunder fx ved at se på konsekvenser på landeniveau.

3. Konkurrenceevnekompas

– Forelæggelse ved Kommissionen. Udveksling af synspunkter
– Dokumentet forventes vedtaget af Kommissionen den 15/01/2025

Det sker på rådsmødet:
Kommissionen vil præsentere initiativet “Konkurrenceevnekompasset”, som skal danne ramme for dens fremtidige arbejde med konkurrenceevne. Initiativet forventes vedtaget på Kommissionens møde den 15/1 2025. Kompasset vil sætte ramme og retning for det videre arbejde med at styrke europæisk konkurrenceevne på basis af Draghi-rapporten, som slår overordnet set fast, at EU udfordres af en svagere udvikling i produktiviteten end i særligt USA, som bl.a. kommer til udtryk ved et tiltagende BNP-gab mellem EU og USA
Regeringens generelle holdning:
Regeringen deler Draghi-rapportens vurdering af, at EU’s konkurrenceevne er udfordret, herunder særligt af en svag produktivitetsudvikling. Det er vigtigt for regeringen, at styrke EU’s konkurrenceevne og produktivitet ved at skabe gode betingelser for private investeringer og de rette rammevilkår og færre byrder for europæiske virksomheder. Det skal styrke potentialet for vækst og velstand, og sikre at EU kan konkurrere globalt om fremtidens innovation og produktion af grønne, digitale og strategiske teknologier.

4.
Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine


– Udveksling af synspunkter

Det sker på rådsmødet:
Drøftelserne ventes denne gang særligt at omhandle udmøntningen af G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på de fremtidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, herunder EU’s nye MFA-lån og etableringen af samarbejdsmekanismen for lån til Ukraine. Drøftelserne kan derudover mere overordnet komme ind på blandt andet Ukraines økonomiske situation og finansieringsbehov samt EU’s sanktioner mod Rusland.

Regeringens generelle holdning:
Fra dansk side har man støttet, at der oprettes et ekstraordinært MFA-lån baseret på indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver samt at der etableres en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine. Regeringen støtter det særskilte forslag vedrørende forlængelse af immobiliseringen af de russiske aktiver for at skabe større forudsigelighed omkring de fremtidige ekstraordinære indtægter. Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland, førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning. Regeringen finder det vigtigt, at EU i større grad udfordrer det falske russiske narrativ om, at sanktionerne ikke virker. Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. støtte til Ukraine, så længe det skulle være nødvendigt. Det gælder både ift. finansiel assistance på kort sigt og ift. genopbygningen på lang sigt.

5.
Gennemførelse af rammen for økonomisk styring


– Vedtagelse

a) Mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag: Rådets henstillinger

(retsgrundlag: forordning (EU) 2024/1263), 5030/25
COM(2024)712 (Link) vedrørende Danmark

b) Rådets henstillinger som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud


(retsgrundlag: artikel 126, stk. 7, i TEUF) , 5031/25
– Vedtagelse

Der kan begæres afstemning om dette punkt

Det sker på rådsmødet:
Rådet forventes at vedtage henstillinger vedrørende 21 mellemfristede planer – herunder Danmark – for nationale finans- og strukturpolitiske tiltag. Rådet forventes tillige at vedtage anbefalinger til de otte medlemsstater, der i øjeblikket er underlagt proceduren for uforholds-mæssigt store underskud, om at tage effektive skridt til at rette op på deres underskud inden for en given tidsramme. Der er tale om Belgien, Frankrig, Ungarn, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Rumænien. Vedtagelse af rådshenstillinger følger af de finanspolitiske reglers bestemmelser om, at alle lande skal fremlægge en udgiftssti i deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, som skal vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Regeringens holdning:

Regeringen kan tilslutte sig Rådets vedtagelse af rådshenstillinger vedr. EU-landenes mellemfristede finans- og strukturpolitiske planer og henstillinger om korrektion af uforholdsmæssigt store underskud på linje med Kommissionens forslag.

Regeringen kan konkret tilslutte sig vedtagelsen af Kommissionens forslag til rådshenstillinger vedr. 21 EU-landes mellemfristede planer. Regeringen kan konkret tilslutte sig Rådets vedtagelse af Kommissionens forslag til underskudshenstillinger vedr. uforholdsmæssigt store underskud til Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovenien og Ungarn samt forslaget om en revideret underskudshenstilling til Rumænien, idet henstillingerne på linje med bestem-melserne i de finanspolitiske regler fastlægger finanspolitiske tilpasninger i de pågældende lande mhp. at bringe underskuddene under 3 pct. af BNP inden for en givne frister.

Regeringen finder det generelt centralt, at EU-landene efterlever de finanspolitiske regler, herunder fastlagte udgiftsstier og underskudshenstillinger, og generelt øger deres fokus på sunde og holdbare offentlige finanser, så der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande, som kan forebygge kriser. Det er vigtigt, at der opbygges tilstrækkelige buffere og nedbringes gæld i gode tider, så man sikrer råderum til dårlige tider.

 

6.  

Det europæiske semester 2025 – Rapport om varslingsmekanismen 2025 og henstilling om den økonomiske politik i euroområdet

– Forelæggelse ved Kommissionen. Udveksling af synspunkter, 17052/24, 17055/24, 17099/24
COM(2024)700 (Link) ; COM(2024)702 (Link) ADD1 (Link), ADD2 (Link) + ADD3 (Link) ; COM(2024)704 (Link) + ADD (Link)

Det sker på rådsmødet:
Som led i arbejdet med det Europæiske Semester 2025 præsenterer Kommissionen 2025-rapporten om varslingsmekanismen samt udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik for euroområdet. Dette vil blive efterfulgt af en udveksling af synspunkter. Pakken indeholder udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for 2025 og Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer.
Danmark vurderes ikke at have risiko for makroøkonomiske ubalancer og udpeges derfor ikke til nærmere analyse. ECOFIN ventes at vedtage anbefalingerne til euroområdet som helhed og rådskonklusioner om varslingsrapporten på et senere ECOFIN, forventeligt 18. februar 2025.

Regeringens generelle holdning:
Fra dansk side kan man tage præsentationen af Kommissionens pakke vedrørende det europæiske semester for 2025 til efterretning. Fra dansk side vurderes det generelt vigtigt for Danmark, at der i det økonomiske samarbejde i EU lægges vægt på sund økonomisk politik, der sikrer produktivitet og sunde offentlige finanser med plads til investeringer i grøn omstilling og velfærd. Fra dansk side noteres det, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og at Kommissionen vurderer, at ti lande har eller risikerer at få makroøkonomiske ubalancer.

Fra dansk side bemærkes, at den høje private gældskvote modsvares af store opsparinger, herunder pensionsopsparinger. Overordnet set vurderes det fra dansk side, at der ikke har været tegn på opbygning af ubalancer i kreditgivningen i de senere år, hvilket til dels også kan skyldes betydelige stramninger i lånereguleringen siden finanskrisen. Danmark er også enige med Kommissionen i, at stigningen i overskuddet på betalingsbalancen sidste år i høj grad kunne tilskrives øget indtjening fra medicinalbranchen.

Det vurderes generelt vigtigt for Danmark, at samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer bidrager til at minimere økonomiske risici og sikre mere robuste økonomier, så økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke mindst de dårligst stillede.
Regeringen noterer sig udkastet til anbefalinger til euroområdet som helhed.

 

7.  

Øko            Økonomisk genopretning i Europa

Rådets gennemførelsesafgørelser i henhold til genopretnings- og resiliensfaciliteten
 (retsgrundlag: forordning (EU) 2024/1263)
– Vedtagelse
COM(2024) 587 + ADD 1 ; COM(2024) 591 + ADD 1 ; COM(2024) 592 + ADD 1
2024/0325(NLE), 2024/0327(NLE), 2024/0328(NLE)

Der kan begæres afstemning om dette punkt

Det sker på rådsmødet:
Som led i arbejdet med det Europæiske Semester 2025 vil Kommissionen præsentere 2025-rapporten om varslingsmekanismen samt udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik for euroområdet. Dette vil blive efterfulgt af en udveksling af synspunkter.

Pakken indeholder udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for 2025 og Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Anbefalingerne til euroområdet fokuserer på 1) konkurrenceevne, 2) robusthed i EU, herunder økonomisk robusthed og 3) makroøkonomisk og finansiel stabilitet. Anbefalingerne vil danne baggrund for de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes vedtaget i juni 2025.

Danmark vurderes ikke at have risiko for makroøkonomiske ubalancer og udpeges derfor ikke til nærmere analyse. ECOFIN ventes at vedtage anbefalingerne til euroområdet som helhed og rådskonklusioner om varslingsrapporten på et senere ECOFIN, forventeligt 18. februar 2025.

Regeringens generelle holdning:
Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfasning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilføjelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med, at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr. de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift. ECOFIN 25. januar 2025 gælder det de reviderede rådsbeslutninger for Cypern, Grækenland og Spanien.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

Dokumenter:
Kommissionens meddelelse: Rapport om varslingsmekanismen 2025 udarbejdet i over-ensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, COM(2024)702 (Link) ADD 1 (Link), ADD 2 (Link) + ADD 3 (Link)

Lovgivningsmæssig retsakt: Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Danmarks genopretnings- og resiliensplan, 2024/0304(NLE), 15877/24 (
Link) af 02/12/2024 samt 15877/24 ADD 1 (Link) af 02/12/2024

8. Eventuelt

 

          

          

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *