1. Beskrivelse
EU's regionaludviklingspolitik, også kendt som samhørighedspolitikken, har til formål at reducere økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem EU’s regioner. Gennem denne politik arbejder EU på at fremme en harmonisk udvikling ved at støtte regioner, der har et lavere niveau af økonomisk vækst og udvikling. Regionaludviklingspolitikken er en af de største poster i EU-budgettet og omfatter programmer og fonde, der fremmer investeringer i infrastruktur, innovation, bæredygtig udvikling, beskæftigelse og social inklusion. Politikken styrker konkurrenceevnen i mindre udviklede regioner og forbedrer livskvaliteten for EU’s borgere.
2. Overblik
EU’s regionaludviklingspolitik finansieres hovedsageligt gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+). Disse fonde investerer i områder som infrastruktur, miljø, forskning, innovation, små og mellemstore virksomheder, samt beskæftigelse og social inklusion. De seneste reformer har styrket sammenhængen mellem regionale investeringer og målene i den europæiske grønne pagt og den digitale omstilling. Politikken er tæt knyttet til EU’s økonomiske genopretning efter COVID-19-pandemien og prioriterer grønne og digitale investeringer.
3. Målsætninger
EU’s overordnede mål for samhørighedspolitikken er at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed ved at mindske ulighederne mellem regionerne og skabe mere lige muligheder for borgerne i hele EU. Specifikke mål omfatter støtte til den grønne og digitale omstilling, forbedring af regional infrastruktur, støtte til SMV’er, fremme af forskning og innovation samt styrkelse af beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder i mindre udviklede regioner.
4. Kompetencetildeling
EU har delt kompetence på regionaludviklingsområdet, hvilket betyder, at både EU og medlemsstaterne kan vedtage regler, men at EU-lovgivning har forrang i tilfælde af konflikt. EU fastsætter de overordnede rammer og mål for regionaludviklingspolitikken, mens medlemsstaterne implementerer politikken på nationalt og regionalt niveau gennem operationelle programmer, som godkendes af Kommissionen.
5. EU's beslutningsprocedure
Beslutningsprocessen for regionaludviklingspolitikken følger den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Kommissionen fremsætter forslag til de overordnede rammer og mål for politikken. Herefter gennemgår og forhandler Europa-Parlamentet og Rådet om forslagene, og de skal opnå enighed for at vedtage lovgivningen. Rådet træffer beslutninger ved kvalificeret flertal og sikrer, at de vedtagne politikker afspejler både nationale og fælles europæiske interesser. Parlamentet spiller en vigtig rolle som medlovgiver og sikrer, at regionaludviklingspolitikken fremmer samhørighed og skaber lige muligheder i hele EU. Når lovgivningen er vedtaget, er det medlemsstaterne og de regionale myndigheder, der står for implementeringen. Kommissionen overvåger nøje overholdelsen og kan indlede sager ved EU-Domstolen, hvis reglerne ikke følges.
6. Retsgrundlag
EU’s regionaludviklingspolitik er forankret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særligt artiklerne 174-178, der fastlægger målet om at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at reducere forskellene mellem regionerne. EU-lovgivningen omfatter også specifikke forordninger som reglerne for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), som fastsætter rammerne for anvendelsen af disse fonde. Disse retsgrundlag danner fundamentet for en fælles regionaludviklingspolitik, der støtter en mere lige og bæredygtig udvikling i hele EU.
