1. Beskrivelse
EU’s uddannelsespolitik har som mål at fremme uddannelse som en grundlæggende faktor for økonomisk vækst, social inklusion og personlig udvikling. Selvom uddannelse primært varetages på nationalt niveau, understøtter EU medlemsstaterne ved at fremme samarbejde, dele bedste praksis og sætte fælles mål. Politikken omfatter områder som livslang læring, digitalisering, ligestilling i adgangen til uddannelse og mobilitet for studerende og undervisere. Programmer som Erasmus+ og Den Europæiske Uddannelsesrum spiller en central rolle i EU’s strategi, der skal sikre, at alle borgere i EU har adgang til kvalitetsuddannelse.

2. Overblik
EU’s engagement i uddannelse er forankret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fremhæver EU’s rolle i at støtte og supplere medlemsstaternes uddannelsesindsatser. Siden 1987 har Erasmus+ støttet millioner af studerende og undervisere i at få erfaring i udlandet, hvilket styrker deres faglige og kulturelle kompetencer. EU’s uddannelsespolitik er også tæt knyttet til EU’s mål om social inklusion, digital omstilling og bæredygtig udvikling. Den Europæiske Uddannelsesrum, der forventes fuldt implementeret i 2025, skal sikre, at alle europæere kan drage fordel af de bedste uddannelsesmuligheder på tværs af EU.

3. Målsætninger

• Overordnede mål: At støtte medlemsstaterne i at levere kvalitetsuddannelse til alle, fremme mobilitet og internationalisering og sikre, at uddannelse bidrager til social inklusion, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. EU stræber også efter at sikre, at alle borgere har adgang til livslang læring og kan tilegne sig relevante færdigheder til at deltage i samfundet og på arbejdsmarkedet.
• Særlige mål: Konkret fokuserer EU på at styrke digitalisering i uddannelsen, reducere uligheder, støtte lærernes faglige udvikling og styrke forbindelsen mellem uddannelse og arbejdsmarkedet. EU arbejder desuden for at fremme sproglige kompetencer, øge deltagelsen i videregående uddannelse og forbedre uddannelseskvaliteten på alle niveauer.

4. Kompetencetildeling

• EU’s kompetence: EU har en støttekompetence inden for uddannelse, hvilket betyder, at EU kan supplere og understøtte medlemsstaternes indsats, men ikke harmonisere deres lovgivning. EU kan fastsætte fælles mål og fremme samarbejde mellem medlemsstaterne, især gennem programmer som Erasmus+.
• Medlemsstaternes kompetence: Medlemsstaterne har hovedansvaret for deres uddannelsessystemer, herunder finansiering og styring af uddannelse på alle niveauer. De nationale regeringer tilpasser deres uddannelsespolitikker i overensstemmelse med egne behov, men samarbejder med EU for at opfylde fælles mål og standarder.

5. EU’s beslutningsprocedure
EU's beslutningsprocedure for uddannelse følger den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Kommissionen fremsætter forslag til politikker og programmer, ofte baseret på input fra medlemsstater, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet. Disse forslag forhandles af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Medlemsstaterne gennemfører lovgivningen, og Kommissionen overvåger gennemførelsen og sikrer, at EU-midler anvendes effektivt til at nå de fælles mål.

6. Retsgrundlag
Retsgrundlaget for EU’s uddannelsespolitik findes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særligt artikel 165, der fastslår EU’s rolle i at støtte og supplere medlemsstaternes uddannelsesindsatser. Artiklen understreger betydningen af at fremme samarbejde, mobilitet og udveksling af bedste praksis for at udvikle uddannelsessystemer af høj kvalitet på tværs af medlemsstaterne.