1. Beskrivelse

EU's ungdomspolitik er målrettet mod at støtte unge over hele Europa ved at fremme deres samfundsdeltagelse, sikre adgang til uddannelse, beskæftigelse og sundhed, samt styrke deres europæiske identitet. Politikken fokuserer på at skabe muligheder for unge og imødegå udfordringer som arbejdsløshed, uddannelsesmuligheder og social inklusion. Der lægges vægt på sammenhæng med relaterede politikområder som uddannelse, beskæftigelse og sundhed, og gennem programmer som Erasmus+ og ungdomsgarantien arbejder EU på at sikre, at unge får optimale muligheder for personlig og faglig udvikling.

 

2. Overblik

EU’s ungdomspolitik er forankret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i EU's ungdomsstrategi, som fastlægger mål og prioriteter frem til 2027. Strategien fokuserer på at styrke unges engagement og integration i samfundet og sikre, at deres stemmer høres i beslutningsprocesser. Erasmus+ spiller en central rolle i at fremme mobilitet og læring blandt unge, og EU understøtter aktivt unges deltagelse i civilsamfundet for at sikre, at politikkerne afspejler deres behov og ambitioner.

 

3. Målsætninger

Overordnede mål: EU’s overordnede mål inden for ungdomspolitik er at fremme unges samfundsdeltagelse, sikre lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse og forbedre deres trivsel og sundhed. EU arbejder for at sikre, at alle unge har adgang til de nødvendige ressourcer og støtte til at opnå deres fulde potentiale som aktive borgere i Europa.

 

Særlige mål: Specifikke mål omfatter reduktion af ungdomsarbejdsløshed, støtte til civilsamfundsdeltagelse og frivilligt arbejde, samt fremme af digitale færdigheder og livslang læring. EU lægger også vægt på at styrke mental sundhed og modvirke social udstødelse blandt unge.

 

4. Kompetencetildeling

EU har støttekompetence inden for ungdomspolitik, hvilket betyder, at unionen kan støtte og supplere medlemsstaternes initiativer, men ikke harmonisere national lovgivning. EU kan fremme samarbejde og fælles målsætninger gennem programmer som Erasmus+. Medlemsstaterne har hovedansvaret for ungdomspolitik og tilpasser deres indsats til nationale forhold, men samarbejder med EU for at nå fælles mål. Konflikter kan opstå, når nationale prioriteter skal afstemmes med EU’s mål om mobilitet og sociale standarder.

 

5. EU's beslutningsprocedure

Beslutningsprocessen i ungdomspolitik følger en fast struktur. Europa-Kommissionen udvikler forslag baseret på analyser og dialog med ungdomsorganisationer og medlemsstater. Forslagene forhandles og vedtages af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Efter vedtagelse gennemfører medlemsstaterne lovgivningen, mens Kommissionen overvåger gennemførelsen for at sikre effektivitet og målopfyldelse.

 

6. Retsgrundlag

Retsgrundlaget for EU’s ungdomspolitik findes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), især i artikel 165, som fastlægger EU's støtte til medlemsstaternes ungdomspolitik. Artiklen giver mulighed for at fremme samarbejde mellem medlemslandene på ungdomsområdet og understøtter unges deltagelse og sociale integration i Europa.